Hvor kommer tarot fra ? (del 2)

Triumftog

Marcus Aurelius i triumf

Visconti tarot, Stridsvognen.

Når de romerske generaler vendte sejrrige hjem mod Rom, slog de lejr på Marsmarken og bad om lov til at komme ind i et triumftog. Hvis hærføreren havde en passende rang, sejren var stor nok, og det i øvrigt passede ind i senatorernes politiske intriger, blev tilladelsen givet. Marcus Aurelius

Triumftoget kom derefter ind i byen ad en særlig port. Forrest kom den fangne konge til fods. Bagefter hans familie og soldater samt vogne med krigsbytte.

Så kom triumfatoren selv i en forgyldt stridsvogn trukket af hvide heste, og bag i vognen stod en offentlig slave, der holdt en gylden krone over generalens hoved. Hele ceremonien var til ære for Jupiter, der havde skaffet sejren, og triumfatoren trådte for en kort tid i Jupiters sted, men slaven bag ham hviskede ind i øret, at al ære er flygtig.

Den fangne konge blev taget ud af optoget og henrettet (!) hvorefter optoget gik videre til Capitol (en af de 7 høje, Rom er bygget på), hvor den store fest skulle holdes.

Og hvad har alt dette så med tarot at gøre? Ja, for det første har vi også her en masse mennesker, der kommer i hierarkisk rækkefølge. Vi får også en forklaring på Stridsvognen, der repræsenterer det guddommelige og overtrumfer alle de mennesker, der går foran.

Bag triumfatoren står den hviskende slave, der minder om, at triumfatoren selv vil blive overtrumfet af tiden og det guddommelige. Tiden svarer til Eremitten (det vender jeg tilbage til i afsnit 7).

Nu skal man ikke tro, triumftogene forsvandt sammen med Romerriget. De levede videre i den katolske kirke, i optogene til riddertidens turneringer og en del andre steder, som jeg vil gennemgå.

I renæssancen genoplivede man de klassiske traditioner og ritualer, og renæssancen var pudsigt nok den periode, hvor tarotkortene dukkede op.

3. Del: Dødens triumf