Tarot, Kortene på Bordet

Der er mange programmer, der kan lægge tarot: SofTarot, Tarodivino, Tarot Master, Elemental Tarot osv. osv., men det eneste jeg har set, der kunne bruges til noget praktisk, er CyberTarot


CyberTarot

[CyberTarot, Keltisk kors, Klik for forstørrelse] [Mythic Tarot, Solen]

Deres hjemmeside er forsvundet uden nærmere forklaring, men man kan downloade en prøveversion mange steder. Prøv at søge efter "CyberTarot" af "AxisMundi".

Prøveversionen indeholder kun de 22 kort i store arkana, men giver en masse information om tarot. For den lave pris af 16 $ (plus porto) får man en glimrende bog om tarot (220 sider på engelsk) og en CD med det fulde program:

I billedet til venstre (Klik for forstørrelse) har jeg valgt 10 kort, som programmet har lagt i det oplæg, der hedder keltisk kors. Jeg kan nu klikke på hvert enkelt kort og få en forklaring på, hvad kortet betyder, og hvad kortets position betyder. Jeg kan printe oplægget ud eller gemme det til en anden gang.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, om man kan stole på sådan nogle "skærm-kort". Min egen erfaring er, at det kan man: Det er ligegyldigt, om kortene er af pixels eller pap, bare man selv får lov til at fortolke oplæggene.

Personligt vil jeg dog til hver en tid foretrække at arbejde med "rigtige" kort.


Tilbage til Tarot-siden
Ring og bestil tid
5. Del: Nye Italienske Kort