Visconti Sforza
Visconti Guld
Ancien Tarot de Marseille
Tarok-spillekort
Visconti-familien fik fremstillet mange tarot-sæt i det 15. århundrede, og der findes stadig 272 (!) af disse kort fordelt på 16 forskellige mere eller (især) mindre komplette kortsæt.
Det mest komplette af kortsættene indeholder 74 kort, der befinder sig på tre forskellige museer. Disse kort er blevet reproducerede, som de ser ud i dag, det vil sige efter at have været slidt på i over 500 år.
Da kortene oprindelig var håndmalede, er de relativt store (9 x 17,5 cm), hvilket gør dem upraktiske at arbejde med. Desuden er kortenes titel ikke trykt på kortene, og da alle personerne forestiller de samme langhårede medlemmer af Visconti-familien kan det være sin sag at skelne mellem pager, riddere osv.
Teksten på kortet til venstre er Visconti-familiens motto "a bon droyt", der betyder noget i retning af "Den gode har retten" eller "På lovens side".
Det pudsige er, at to af de manglende kort (Djævelen og Tårnet) ikke findes i nogen af de overlevende Visconti-sæt, og da der ikke står numre på kortene, er det umuligt at sige, om der mangler noget. Det kan være, at Visconti-familien af hensyn til de fintfølende kvinder og børn har bedt kunstnerne om ikke at fremstille disse to "barske" kort.
Visconti-kortene (se ovenover) findes også i en udgave, restaureret af A. Atanassov, hvor man kan se, hvordan kortene oprindeligt har set ud - rigt dekoreret med bladguld (og masser af det).
Kortene er i mindre format end de originale (6 x 11,5 cm), hvilket er en fordel for os med små hænder. De 4 manglende kort er blevet genskabt ved at kigge på andre samtidige kort, og titlen på det enkelte kort er trykt på fem sprog.
De restaurerede kort kan overhovedet ikke vises på en edb-skærm.
Alle baggrundene er guld i store, skinnende mængder, men
guldet fremtræder desværre sort på skærmen.
Man tør faktisk slet ikke bruge kortene af frygt for at slide på dem, men det
gør heller ikke noget - det er en fornøjelse bare at kigge i dem.
Kønne er de ikke, disse Marseille-kort: Enkle og grove tegninger, der er egnede til træ-tryk, og holdt i 4 farver: Rød, blå, gul og hudfarve.
Nogle fremhæver, at kortenes styrke ligger i deres enkelhed, idet der kun er brugt kristen ikonografi, hvorimod senere kort (som fx Rider-Waite) er fyldt med symboler fra Ægypten, den jødiske kabbala, astrologien, alkymien og frimurerne.
Denne enkelhed skulle angiveligt gøre dem til gode begynder-kort, men jeg vil nu stadig anbefale Rider-Waite eller Crowley, der begge har billeder til hele lille arkana. I øvrigt er det en irriterende detalje, at det er meget svært at se forskel på stokke og sværd (sværdene er bøjede, stavene er lige).
Tarot er stadig populært som spil i Sydeuropa, og indtil 2. verdenskrig fremstillede man stadig tarok kort i Danmark.
Den danske udgave af tarok minder lidt om whist, hvor 3-4 spillere forsøger at tage stik. Kortene i store arkana er altid trumf.
Narren, eller "skisen" (se billedet til venstre) regnes ikke med til store arkana, og kan aldrig tage et stik. Til gengæld giver den point, når man anvender taroks ret så komplicerede beregningsregler.