Tarot, En Kort Historie (del 6)

Tarot i vore dage 1911 - ?

Carl W. Röhrig: Narren

Carl W. Röhrig: Vognen

I vor tid er der udgivet utroligt mange tarotkort. I enkelte tilfælde skyldes det et ønske om at ændre indholdet (f.eks. Daughters of the Moon Tarot, der erstatter alle symbolerne med kvindelige figurer), men i de fleste tilfælde skyldes det, at Rider-Waite simpelthen ikke er pæne kort.

For det første er Colmans tegninger enkle og åbne. Man behøver ikke at hedde Jung eller Rorschach for at se, at netop dette giver en større selvindlevelse, men samtidig har det fået mange tegnere til at mene, at "det kunne de tegne bedre selv".

For det andet har farverne hos Waite en speciel symbolsk betydning, som ikke har noget at gøre med, hvad man lærer på kunstakademiet. Mange malere har set på et kort som f.eks. Vognen, hvor hjulene har samme gule farve som himlen, og tænkt, at "det kunne de male bedre selv". Faktisk er der udgivet adskillige kortsæt, hvor Colman Smiths originale tegninger har fået ny farvelægning (Universal Waite, Golden Waite, Albano-Waite).

Et eksempel på en moderne kunstner er Carl W. Röhrig: Narren har hverken stav eller hunde, og Vognen har hverken heste eller sfinkser. Kortene er utroligt flotte (klik på dem og nyd dem), men forbindelsen til rødderne er klippet over.

Som tarotlægger kan man selvfølgelig være ligeglad med, om vognen bliver trukket af heste eller sfinkser, eller om "hestekræfterne" befinder sig under motorhjelmen, men det kræver, at man selv kender kortenes symbolske rødder. Det er en af grundene til, at jeg altid opfordrer begyndere til at starte med Rider-Waite.

Slut på denne historie.